Hvem må sidde i bestyrelsen?
Det står i jeres vedtægter. Typisk kan alle medlemmer vælges, dvs. ejerne af en grund i foreningen, og ofte også deres ægtefæller eller samlevere. Her er de spørgsmål, der oftest kommer op.
Medlemmer og deres husstand
De fleste vedtægter siger, at bestyrelsen vælges blandt medlemmerne. Mange tillader også ægtefælle eller samlever, selvom kun den ene står som ejer. Står der intet, er det almindeligt at læse "medlem" som ejer af en grund i foreningen.
Lejere
En lejer er normalt ikke medlem af grundejerforeningen. Ejeren er. Så en lejer kan kun vælges, hvis vedtægterne udtrykkeligt tillader det.
Nogen udefra
En administrator eller revisor sidder ikke i bestyrelsen, men kan deltage i møderne uden stemmeret. Vil I have nogen udefra med, fx en advokat, så skal vedtægterne give mulighed for det.
Inhabilitet
Et bestyrelsesmedlem må ikke deltage i en beslutning, hvor de selv har en særlig interesse, fx en klage over deres egen hæk, eller hvis deres firma byder på en opgave. Så går de uden for døren under det punkt, og det skrives i referatet.
Alder og økonomi
Medlemmer af bestyrelsen bør være myndige. Den, der har adgang til foreningens bankkonto, skal kunne identificeres over for banken, og banken skal ofte kende hele bestyrelsen efter hvidvaskreglerne.
Ofte stillede spørgsmål
Hvor mange skal der sidde i bestyrelsen?
Det står i vedtægterne, typisk 3 eller 5 medlemmer plus 1-2 suppleanter. Et ulige antal undgår stemmelighed.
Kan to fra samme husstand sidde i bestyrelsen?
Hvis vedtægterne ikke forbyder det, ja. Men mange foreninger undgår det, så én husstand ikke får for stor vægt.